FAROFA
Familie Rollespil For Alle
Så er der billeder fra vores seneste scenarie. 5 Maj 2012
Husk at se vores film på Youtube. Youtube
Scenarier: I 2012 spiller vi 4 lørdage fra kl. 12-17: 5. maj, 9. juni, 25. august, 29. september.
Sted: Kærhuset, Plougslundvej 8, 7190 Billund
Kontingent: Det koster kr. 50 at blive medlem for 2011. Se betalings info i bunden af denne side.
Målgruppe: Forældre med børn på 12 år og ned. Forældrene er ansvarlige for deres børns handlinger og sikkerhed, og det forventes at de også deltager aktivt i rollespillet, efter bedste evne. Hvis teenagere ønsker at deltage er de mere end velkomne, så længe de husker på at det er de små der er i centrum.
Våben: Deltagerne medbringer selv våben. Man må kun anvende våben som bliver godkendt af arrangørerne (Prøv at få en til at slå dig i ansigtet med dit våben, så har du en ide om det vil blive godkendt).
Kostumer: Deltagerne medbringer selv kostumer. Et gammelt lagen med hul til hovedet er en god start. En genbrugsbutik har ofte noget der kan klippes i stykker og bruges.
Hold: Alle spillere vil tilhøre et ”hold”: Kongens riddere, Imperiets soldater, Orkerne, Elverne osv. Nogle hold vil være meget store og andre meget små, så der vil ikke være noget der hedder en lige kamp.
Spil: Pga. den lave alder, vil spillet være bygget meget op omkring kamp, så missionerne vil ofte lyde som noget fra et computerspil, fremfor et drama.
Sted: Kærhuset (Spejder huset) i Billund.
Pris:
Kontingent:
Billund Rollespilsforening er medlem af Billund Idrætsforening, og derfor ændres den fremtidige måde at betale på, således at vi nu bruger samme medlems registrerings system som resten af Idrætsforeningen.
Det betyder helt konkret, at vi i stedet for en betaling til hvert liverollespil, nu overgår til en årlig betaling. Vi er glade for at kunne tilbyde et helt års medlemskab af Rollespilsforeningen til den rørende sum af 50 kr.
Som noget nyt betyder dette desuden, at man ud over live rollespillene har mulighed for at deltage onsdag og torsdag eftermiddag i vores Pen & Paper afdeling, hvor der spilles Magic Card, fantasy brætspil og andre former for fantasispil.
Nedenfor er beskrevet hvorledes I på 5 min. kan lade jer registrer. Husk at det er ALLE aktive spillere der registrerer sig – dvs. både børn og voksne.
Farofa / Billund Rollespils Forening
Vejledning af betaling til rolle spil:
1. Gå ind på Billund Idrætsforenings hjemmeside Billund Idrætsforening
2. Tryk på medlemslogin (oppe i højre side for oven)
3. Flyt musen til Rollespil og tryk ind
4. Så kommer du til betaling og registrering
5. Tillykke – DU er nu medlem af Billund Rollespilsforening
Tilmelding
Vi bestræber os på at holde familie og venner samlet i grupper, derfor vil det være bedst hvis i laver en samlet tilmelding. Vi har brug for navn og alder på tilmeldingen.
HUSK selv at medbringe våben og kostumer til både børn og voksne.
kontakt@farofa.dk